Da min søn på 7 år startede i skole, havde jeg meget høje madpakke-ambitioner. Jeg var gravid med lille nummer 3, gik hjemme og tænkte – det her skal blive godt. Han skal være den i klassen med Phineas og Pherb sandwhich, frugtspyd, kyllingespyd og overskudsspyd. Det var han også, en god uges tid.
Cheese Dippers og Salami
Igen tog livet over, og ind sneg sig flere og flere Cheese Dippers, små salami pølser der ligner dværg- tissemænd, fignestænger og flade leverpostejsmadder. Til forældremøder kan man lystigt følge med i de andres forargelse over de klamme madpakker de har set i klassen, eller hørt om på de andre skoler i byen. Og så får den dovne mor en subtil og velformuleret sviner fra den gode, provinsielle overskudsmor.
”Helt ærligt, hvor svært kan det være? Det er da det nemmeste i verden lige at smække en sund, indbydende madpakke sammen til sine unger, som bugner af vitaminer, mineraler og anti-oxidanter! Det er den benzin, de skal køre på resten af dagen!”, siger overskudsmor forarget.
Ja ja, I agree!
Jeg føler mig ramt. For jeg er da helt enig! Jeg har bare ikke overskud til at gøre noget ved det – ærligt! Men den dag, jeg gav min søn en halv chili-chocolate fudge kage med i skole, var jeg alligevel ikke stolt. Til gengæld var det ikke med vilje!
Jeg havde tænkt mig, at han skulle have en halv hjemmelavet pizza med (må man ikke godt kalde den hjemmelavet, selvom man har rullet en pølse dej ud fra Netto??), som vi havde fået dagen før. Og helt ærligt, når man pakker en halv, flad chokoladekage ind i sølvpapir, og en halv (hjemmelavet, for helved!) pizza på samme vis – så er de jo identiske. Jeg tog den forkerte….. Undskyld, undskyld, undskyld! Jeg er træt!
Men min søn havde været ”the man” i skolen hele den dag. Ikke alene havde han chokoladekage med, der var også chili i! Og han turde spise det hele!
Ingen kom til skade den dag…. Med undtagelse af mit blakkede ry ;-)
Ej, jeg kan se at indlægget er et par år gammelt men ikke desto mindre sidder jeg her for mig selv i min barsels-træthedståge og græder af grin. Hvor er det befriende at læse og fantastisk skrevet (-:
SvarSlet